
Da vi overtog huset sidst i 2004 bestod køkkenet af det oprindelige Vordingborgkøkken fra husets byggeår 1978. Selv om det var fikset op med hvid maling og nye greb, havde det set sine bedste dage. Vi besluttede derfor at skifte det ud.
Vi skulle imidlertid helt hen til først kvartal i 2006 før det blev til alvor. Erik og Nina havde monteret nyt køkken fra IKEA. Det triggede os. Vi har tidligere kunnet samle og opstille køkkenelementer. Derfor anså vi det ikke for noget problem, at gå i lag med et IKEA køkken. Der var jo også det med prisen. Udgangspunktet var, at der ikke skulle flyttes installationer. Køkkenets indretning var for så vidt fin. Derfor blev der ikke ændret på den.
På IKEAs hjemmeside findes en "køkkenplanner". Der kan man lave en målfast tegning af køkkenet og derefter møblere det med under- og overskabe. Konstruktionen kan endda ses i 3D. For hvert element vælger man front. Ved valg af de enkelte elementer og fronter kan man se prisen. Den samlede pris for hele køkkenet kan også ses.
Vi valgte LIDINGÖ. Planen var, at udskiftningen skulle foregå i etaper. Vi havde ikke plads til alle de nye elementer på een gang i køkken-alrummet. Vi kunne heller ikke transportere dem alle ad een gang.
Vi startede med at indkøbe og samle overskabe til det venstre hjørne. Samling af elementer tog mindre end en halv dag. Nedtagning af de gamle elementer og opsætning af de nye tog en dags tid.
|
|
|
|
Overskabe i venstre side nedtaget |
Nye overskabe i venstre side |
Nu gik turen videre til det højre hjørne og rundt langs højre væggen. Princippet var det samme. Indkøb af elementer. Samling af elementer. Nedtagning af de gamle og opsætning af de nye. Her skiftede vi også emhætten for at få noget der passede sammen.

Nye overskabe i højre side.
Efter vel udført dont med overskabene kendte vi rummelen. Derfor gik det bare derudaf med underskabene. Indkøb af underskabe, samling, nedtagning af gamle skabe, opsætning af nye. Som bordplade valgte vi en massivt egetræ 34 mm. Vask og opvaskemaskinen blev også skiftet ved samme lejlighed.
Vi nåede at blive færdig midt i marts. Som "arbejdsløn bevilligede vi os" to uger på Tenerife sidst i marts - først i april som afslapning, men det er en helt anden historie.
|
|
|
|
Underskabe venstre side ned. |
Nye underskabe og bordplade. |

Det samlede resultat.